Tip et Hit
Skal man være musik ekspert for at deltage i ”Syng Med & Tip et Hit”? NEJ! De spørgsmål, som Karin har efter de enkelte sange, er LETTE og SJOVE spørgsmål, som langt de fleste mennesker nemt kan svare på.
Og det at tippe på hvilken sang, der mon er dagens favorit, kræver ingen forkundskaber – blot lysten til at være med i konkurrencen om præmierne.
Det der har gjort showet så populært er, at folk er MED i showet. De SYNGER MED, de GÆTTER med… og nogle af dem løber af med præmierne.
Mange steder er Tip et Hit blevet en årligt tilbagevendende tradition på underholdningsprogrammet, og mange private fester bruger showet som et festligt indslag. Her er spørgsmålene så centreret omkring festens midtpunkt – fødselaren, jubilaren etc.
Parret har også deres eget TV-show, hvor de inviterer kollegaer med. Bl.a. har Dario Campeotto, Gry Johansen, Ivan Pedersen, Kirsten Siggaard, Lise Haavik og Michael Winckler deltaget. Programmet kører succesfuldt 4. sæson på DK4.
Showet kan arrangeres med efterfølgende dans, hvor Klaus underholder med en bred vifte af populære sange fra det sidste halve århundrede – og selvfølgelig er de store Klaus & Servants-hits, såsom ”Bank tre gange”, ”Den bedste pige” og ”Herstedvester” med.