Johnny Hansen udgiver sit femte soloalbum

MY FAVORITE COUNTRY SONGS

Søndag 12. juli 2015 kl: 11:48


Johnny Hansen

Johnny Hansen har altid elsket countrymusikkens sjæl og nærvær. Og nu har den 49-årige sanger og guitarist fuldendt en mangeårig drøm om at indspille
sine egne favoritter i countryens eget mekka, Nashville i USA.

Mandag 11. maj fik Kandis-forsangerens solokarriere en ekstra dimension, da han udgav ”My favorite Country Songs” – det femte soloalbum i en karriere, der kører på 27. år og med en turnékalender, der er tættere pakket end nogensinde.
Det nye album indeholder 15 nye og gamle klassikere, der gennem årene har fået en særlig plads i Johnny Hansens musikalske univers. Derudover er der også en helt ny sang.

»I Kandis har vi haft mange countrysange på repertoiret, som publikum har taget godt imod, og da jeg på det seneste soloalbum også havde et par countrysange med, følte jeg, at tiden var inde til at realisere en gammel drøm om at indspille i Nashville med et hold af de bedste countrymusikere. Samtidig føler jeg, at jeg musikalsk nu har udviklet mig til at kunne favne det vokale spænd, som mange af sangene kræver,« siger Johnny Hansen.

Klar til country-turné
Countryudgivelsen er samtidig anledningen til, at Johnny Hansen føjer endnu en variant til repertoiret, der i forvejen tæller en solistoptræden, en duet med Bjørn Hansen og som forsanger i Danmarks mest populære danseorkester, Kandis.
Johnny Hansen er nu også klar med en countryturné, og han kan bookes både som solist, i en duo med guitaristen Jens Varmløse eller i en trio. »Det er en ny side af mit musikalske virke, som jeg gerne vil prøve af live. Som solist har det været en kæmpe oplevelse at arbejde med musikere, der til dagligt indspiller med USA’s absolut største artister. Albummets tekniker Bob Bullock har i mange år arbejdet med Shania Twain og mixet hendes største og mest sælgende produktioner. Og efter de inspirerende dage i det amerikanske studie er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var de rigtige sange, jeg havde valgt at indspille,« siger Johnny Hansen, der forinden havde været i Toscana hos produceren Søren Bundgaard for at koordinere indspilningerne med Nashville-producer Chris Luzinger, som roser danskerens sangvalg.
»Det er alle sange, der ligger rigtig godt til Johnny og hans dejlige varme og personlige stemme. Var han født i USA, kunne han være blevet en rigtig populær countryartist,« siger Chris Luzinger.

Johnny Hansens favorit-album indeholder bl.a. fortolkninger af Let Your Love Flow, Ring Of Fire, Country Road, Blue Bayou, I Love You Period, Chattahoochee og Rekless Heart – sange, som også Elvis Presley, Johnny Cash, Roy Orbison og John Denver også har gjort legendariske.

Læs mere om Johnny Hansen her


© Copyright 2017 ældreunderholdning.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Print siden   Send til en ven  
 Menu
  Foredrag
  Musik
  Underholdning
  Solister
 Kontakt
Bookingtelefon: 7020 3648
Email: mail@nkmusic.dk
 Øvrige sites

Seneste nyheder

Bakkens Pjerrot i seriøst foredrag

Bakkens Pjerrot i seriøst foredrag

LIVET SET MED HVID-VINKEL
Kurt Flemming har i sin langstrakte artistkarriere fulgt sine drømme, selvom livet har givet ham nogle knubs undervejs.
Lotte løb med den store pris!

Lotte løb med den store pris!

DANSKTOPPRISEN 2016
Ved det store awardshow den 23. januar i Jyske Bank Boxen i Herning var det Holbæk-sangerinden Lotte Riisholt, der løb med prisen for årets dansktophit.
Chresten Speggers på slap line

Chresten Speggers på slap line

NYT ROYALT INDSLAG
Oplev ægte royal stemning, når HKH Prinsgemalen går på scenen.
Lune Carlsen hylder Kim Larsen

Lune Carlsen hylder Kim Larsen

LUNE CARLSEN HYLDER KIM LARSEN
Så er hele Danmarks Kim Larsen blevet 70 år, det fejrer vi med særpris
på "Måske Danmarks bedste Kim Larsen kopi" LUNE CARLSEN.
Johnny Hansen udgiver sit femte soloalbum

Johnny Hansen udgiver sit femte soloalbum

MY FAVORITE COUNTRY SONGS
Johnny Hansen har altid elsket countrymusikkens sjæl og nærvær. Og nu har den 49-årige sanger og guitarist fuldendt en mangeårig drøm om at indspille
sine egne favoritter i countryens eget mekka, Nashville i USA.
Fra Hit med Sangen til Tip et Hit

Fra Hit med Sangen til Tip et Hit

MUSIKQUIZ
”Tip et Hit” er et populært underholdningskoncept, som ægteparret Karin og Klaus Strand-Holm turnerer med over hele landet. Klaus er orkesterleder i bandet Klaus & Servants, der trækker fulde huse, når de turnerer med hits og underholdning for folk i alle aldre.
Farmors sang

Farmors sang

RICHARD RAGNVALD
Det er nu 22 år siden, at man kunne høre sangen ”Kære Lille Mormor” for første gang og som vel nok er den sang der til dato, har været mit største hit og en af de sange der uden tvivl, har været en af de mest ønskede melodier i Danmarks Radios populære program Giro 413, hvilket Richard Ragnvald selvfølgelig er utrolig stolt af.
Stjernenykker

Stjernenykker

TONER FRA FILMEN
TONER FRA FILMEN
Efter succesforestillingen ”Mød Os på Cassiopeia” har turneret Danmark rundt, er Michelle Elmhøj og Nicolaj Cornelius nu klar med en ny forestilling: Toner fra Filmen.