Dario Campeotto

Underholdning til pensionistfesten

Dario Campeotto - Danmarks største smørtenor igennem tiderne.

Dario Campeotto - manden, som sendte Danmark på det internationale melodi-grandprix hitliste med sangen om Angelique

Dario Campeotto - som har badet sig i succes i revyer, teaterforestillinger og på TV og som er elsket for sit sangtalent igennem mere end 40 år af den danske befolkning unge- som ældre.

Dario Campeotto er født i 1939 af italienske forældre.
Som ti-årig stod han første gang på en scene i KB-Hallen. Det var Volmer Sørensen der opdagede ham.

I 1961 vandt han det danske Melodi Grand Prix med sangen Angelique. Den fik en femteplads ved finalen i Nice.

Sejren i Dansk Melodi Grand Prix blev starten til en fantastisk sangerkarriere for Dario Campeotto

I årene fremefter blev selskabslokaler, restauranter og haller hans arbejdsplads, hvor han optrådte som entertainer og sang tidens schlagere og operettens evergreens. Han indspillede grammofonplader med titler som "Du skal nok bli' go engang", "Tillader De, hr. Lund" og "Lille Pernille".

I 1966 og 1987 deltog Dario Camepotto atter i Melodi Grand Prix med sangene "Hjerte for hjerte" og "Stjerner på himlen" - dog uden at sejre. I 1994 indsang han "Dybt i min drøm".

Dario Campeotto filmdebuterede i 1960 i filmen "Eventyrrejsen" og året efter kunne han ses som sanger i en lille restaurant i filmen "Peters baby". Fra sidstnævnte film stammer "Pour toi ma chérie". I 1962 fik han så en større rolle i filmen "Han, hun, Dirch og Dario", hvor han gør stormkur til den forsømte hustru Ghita Nørby.

Fra begyndelsen af 1980erne blev Dario i større grad aktiv på teaterscenen bl.a. i en række revyer og musicals. I flere år havde han succes i samspil med Jan Schou i sommerrevyerne på Sans Souci i Kolding. Og han medvirkede i en lang række musicals, bl.a "Kys hinanden" og "Sommer i Tyrol". Sammen med Birthe Kjær var han vært ved det danske Melodi Grand Prix i 1990 og i 1992 var han på turne med Robertino. I 1995 spillede han Kaptajn Von Trap i musicalen "Sound of music" hele 145 gange. Desuden har han medvirket i mange TV-transmissioner med bl.a. Radiounderholdningsorkestret.

Dario Campeotto - som har badet sig i succes i revyer, teaterforestillinger og på TV og som er elsket for sit sangtalent igennem mere end 40 år af den danske befolkning.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Dario Campeotto er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Dario Campeotto

For booking af Dario Campeotto ring til ældreunderholdning.dk - Tlf. 7020 3648

 Menu
  Foredrag
  Musik
  Underholdning
  Solister
 Kontakt
Bookingtelefon: 7020 3648
Email: mail@nkmusic.dk
 Øvrige sites