Bakkens Pjerrot i seriøst foredrag

LIVET SET MED HVID-VINKEL

Mandag 9. maj 2016 kl: 11:10


Kurt Flemming

Kurt Flemming har i sin langstrakte artistkarriere fulgt sine drømme, selvom livet har givet ham nogle knubs undervejs.

Nu kan du booke foredrag med Kurt Flemming, som er kendt i sin rolle som Bakkens Pjerrot. Men trods cirkusnumre og fjollet artisteri, har Kurt Flemming bestemt også stiftet bekendtskab med livets skyggesider.
Det fortæller han om i en række foredrag der behandler emner som drømme, modstand, døden, svære valg og vilje til at lykkes - kort sagt om livet.

Ud over jobbe som Bakkens Pjerrot skriver Kurt Flemming også teaterstykker,
skriver revynumre, er mimer, skuespiller, instruktør og spiller også dukketeater. Han underviser også unge talenter, producere forestillinger til andre artister, underviser i mime og sceneoptræden.
Han er også ved at skrive en bog om livet som artist og en novellesamling.
Desuden holder han mange foredrag med så forskellige emner som, børneopdragelse, døden, Caminoen, arbejdsglæde og livet som artist.

Hans mål med foredragene er, at tilhørerne kan omsætte nogle af hans valg i livet til noget de selv kan bruge i deres eget liv.


© Copyright 2018 ældreunderholdning.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





ældreunderholdning.dk
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: mail@nkmusic.dk