Bomles Venner
I en lille båd der gynger, er der ingen som dig. Efter rend og hop på Vimmersvej har jeg kun tre tænder.
Jeg elsker når ungerne leger, men hvorfor går Louise til bal …?
Og sådan kunne man blive ved med en endeløs række af hits fra hele Danmarks Bamse.
Bomles Venner har i fantastisk god stil samlet tråden op og afleverer de elskede sange med nerve,
charme og et glimt i øjet.
Bomles Venner består af yderst kompetente musikere, som gør en dyd ud af at skabe en fest for et
oplagt syng-med-publikum – og med Bomles utrolige stemme, som til forveksling lyder som
Flemming Bamse Jørgensens, skal man være mere end almindelig kender for at kunne høre forskel på
Bamses og Bomles Venner!
Samtidig har Bomles Venner – efter 15 uger på Danmarks Radios Dansktoppen – slået fast,
at de selv kan skabe et hit med sangen ”Du skal ikke græde mere”, som er blevet en publikums-succes, som Bamse selv helt sikkert ville have ønsket at have indspillet.
Giv publikum en festlig dag eller aften, hvor de vil nynne hele vejen hjem med et smil på læben!