Bibbi & Snif

”Six Days On The Road”, hedder en klassisk countrysang. Hvis den havde været skrevet til Bibbi & Snif, skulle titel og tal ændres. Til ”Sixteen Years On The Road”. For så lang tid har et af Danmarks længstlevende countryband faktisk eksisteret. Bibbi & Snif er i dag et populært og topprofessionelt dementi af alle fordomme om, at ”country – det kan man da ikke få nogen til at lytte til i Danmark”.

For når Bibbi & Snif er på scenen, så er der masser af publikum. De nyder varmen, autenticiteten og spilleglæden. Og efter syv plader er der masser, der synger med – ikke bare på countryklassikerne, men på det store bagkatalog af selvskrevne countrysange, som bandet efterhånden har fabrikeret og udgivet.

Bibbi & Snif er et topprofessionelt band, der leverer et af branchens stærkeste sammenspil. Og det gælder, uanset hvilken opstilling de vælger. For Bibbi & Snif er også en fleksibel løsning på ethvert countrybehov:

Som duo. Som trio med mesterguitaristen og produceren Henrik Skriver. Som fuldt band med den rytmefaste og rutinerede trommeslager Kim Eland. Og som udvidet band med en fast kreds af stærke gæstemusikere på keyboards, pedal steel, dobro eller andet godt fra afdelingen for cowboyinstrumenter.

Og ja – Bibbi & Snif nåede semifinalen i ”Talent 2010”. Og ja – de blev hældt ud af liveprogrammerne efter én sang, fordi Rock-mama Sanne Salomonsen ikke mente, hun kunne lære dem noget.

Men TV er ikke country – og country er ikke TV. Det er på scenen, det foregår – uanset om det er til formiddagsforedrag eller aftenbal, og ligegyldigt om der skal ro på eller knald på.

”Vi spiller, fordi vi ikke kan lade være. Det er så tilfældigvis country, der kommer ud. Men for os er det ikke så meget genren, der er afgørende. Det er glæden ved at spille – og ved at gøre folk glade,” siger Bibbi.

Relaterede kunstnere

JC Dinner Musik
Anders Munch
PetMics
Folkets John
Tyrolerband
James Rasmussen Trio
Lars Love Louise
De Farende Svende
Butterflies
Fede Finn & Funnyboyz
John Andersen
3 PÅ SPIL

Book Bibbi & Snif

  • - Vælg arrangementstype -
  • Privat
  • Firma
  • Plejehjem
  • Pensionistklub
  • Andet