Egon Kirk
Livets skæve vinkler
Med mere end 110 TØRFISK sange på samvittigheden og utallige arrangementer med Tørfisk gennem 40 år, er der nok at gå i gang med. Egne sange bliver altid blandet med fællessang. Den fællessang som sammen med humor og de skæve vinkler altid har været, og stadig er hele grundlaget for Egon’s musikerliv.
Sangene kan handle om alt fra opvæksten i Thyborøn til livet i Vejle, hvor han har boet de sidste 30 år. Men uanset, hvad sangene handler om eller hvor de stammer fra, er der altid en historie med.
Normalt er det banjo og mandolin han spiller i Tørfisk, men her er det guitaren der bliver luftet.