23. september 2025

Toner fra Badehotellet – nyt musikalsk show

Jens Jacob Tychsen

Oplev “Toner fra Badehotellet” 

Glæd dig til en uforglemmelig aften i Tivolis Glassal, når “Toner fra Badehotellet” får urpremiere den 24. april 2026. Showet spiller seks gange frem til 2. maj, inden det tager på Danmarksturné.

På scenen står Jens Jacob Tychsen – kendt og elsket som den charmerende Hr. Weyse fra TV 2-serien *Badehotellet*. Sammen med seks af landets dygtigste swingmusikere tager han publikum med tilbage til de glade 20’ere, 30’ere og 40’ere.

Du kan se frem til både klassiske evergreens og de kendte melodier fra serien, krydret med sjove anekdoter, tryllerier, comedy og masser af smil. Her bliver grænsen mellem Jens Jacob Tychsen og hans ikoniske rolle som Hr. Weyse næsten usynlig – og publikum får lov at opleve det bedste fra begge verdener.

Badehotellet er en af Danmarks mest populære dramaserier, og nu kan fans nyde musikken live i Tivolis historiske Glassal – en sal, der selv oser af den tid og stemning, som serien udspiller sig i.

”Vi giver klassikerne nye farver og masser af swing. Jeg lover, at publikum går dansende ud af Glassalen,” siger Jens Jacob Tychsen.

Du kan også booke Jens Jacob Tychsen til din næste arrangement her