3. januar 2021

Fede Finn & Funny Boyz siger Aufwiernerschnitzel

Fede Finn & Funny Boyz

– Og det gør de til den fysiske CD som medie

I en digital verden vil mange måske umiddelbart mene, at det ingen mening giver at udgive et album i form af en fysisk CD – men det er ikke desto mindre er det det, Fede Finn & Funny Boyz gør, når bandet torsdag den 19. marts holder releaseparty og fejrer CD-udgivelse nummer 16 med udgivelsen af det ultimativ sidste fysiske album med titlen ”AUFWIENERSCHNITZEL”.

”Når vi er ude at spille, er der rent faktisk stadig efterspørgsel på at købe en CD med hjem. Men vi må nok også erkende, at den tid er ved at være ovre, hvor folk overhovedet har en CD-afspiller. Derfor bliver dette album sidste gang, vi udkommer på CD”, siger Lennart Johannesen bedre kendt som Fede Finn.

Store forventninger
Med bandets nuværende konstellation er man rykket tilbage til det oprindelige udtryk, og derfor har Lennart Johannessen og de øvrige bandmedlemmer store forventninger til det nye album. ”Faktisk har jeg fornemmelsen af, at vi med mange af de sange, der er på albummet har ramt noget, der kan blive ligeså stort som megahittet ”Kærligheden Brænder”, udtaler Lennart Johannessen. ”Der er masser af ørehængere og up-tempo sange, der lægger op til dans og fis og ballade, og så må vi selvfølgelig ikke glemme de lumre undertoner, der nærmest er blevet et varemærke for bandet – og dette album syder af dem”.

Titlen er ikke tilfældig…
Lennart Johannessen, som selv er ekvilibrist udi ord, har ikke valgt titlen tilfældigt for udover, at der ligger et farvel til den fysiske CD som medie, har titlen også en anden historie. ”Her i Holbæk hvor jeg bor nu, besøgte jeg ofte en gourmetrestaurant, hvor kokken altid sagde farvel med et ”aufwienerschnitzel”, og det har hængt ved lige side og er således nu blevet titlen på min sidste CD-udgivelse”, afslutter Lennart Johannessen.