De Lystige Sømænd
Festlig, folkelig og fornøjelig musikalsk underholdning? Så er De Lystige Sømænd svaret.
Danske lystige sømandsviser synges og spilles med smittende glæde og entusiasme, hvor publikum slet ikke kan lade være med at synge med.
Harmonikaspiller Vagn Egon Jørgensen og hans sømænd får smilet frem hos ethvert publikum.
De Lystige Sømænd kan hyres til store såvel som til små arrangementer. Til arrangementer på over 60 publikummer medbringer De Lystige Sømænd eget lydanlæg.
Titler som “Jeg har en ven, en rigtig sailor”, “Den er fin med kompasset”, “Fra Halifax til Spanien”, “Susanne Birgitte og Hanne” og mange flere fortolkes og introduceres af De Lystige Sømænd med indlevelse og flerstemmig sang.
Der laves små optrin og publikum får lov til at synge med – så taget løfter sig.