Kirsten Lehfeldt

For første gang live på scenen: Kirsten Lehfeldt fortæller om karriere og privatliv

I kølvandet på bestselleren ”Kirsten Lehfeldt – en biografi” af Jacob Wendt Jensen serveres nu et møde med skuespiller Kirsten Lehfeldt, der fortæller om fem årtier i showbusiness. Om hvad der foregik både på scenen, i kulisserne og derhjemme.

Gennem fem årtier har Kirsten Lehfeldt gjort sig bemærket som en af landets
dygtigste skuespillere i både teater, film, tv-serier og inden for satire og humor. Nu
fortæller hun åbenhjertigt om sit kald som skuespiller, succeser og fiaskoer og
gangen på jord som menneske, mor og mormor. Om at være både købmand,
legebarn og levemenneske om en hals.

Kom med bag kulisserne på kaotiske optagelser til den store filmsucces ”Flamberede hjerter”, skabelsen af en perlerække af teaterstykker og comedy med
Søs & Kirsten. Duoen skabte banebrydende shows på scenen og tv-serien ”Kongeriget”, der var et nybrud i blandingen mellem komik og reality-tv. Den
første danske kvindelige komikerduo har i det hele taget banet vejen for andre
morsomme kvinder ved at skrive deres materiale selv – for eksempel Carsten og
Helge. Uden Søs & Kirsten, ingen Ditte og Louise.

Kirsten Lehfeldt åbner også døren ind til mere ukendte sider af hendes blanding af
alsidigt skuespillertalent, familieoverhoved og menneske med healerevner. Det er
da fint nok med både en Bodil-statuette og en Henkel-pris, men familien vil altid
komme i første række.

Forfatter Jacob Wendt Jensen er ordstyrer og interviewer Kirsten Lehfeldt på
scenen. Han har tidligere blandt andet skrevet bestselleren ”Lise Nørgaard – de
første 100 år” og biografier om Victor Borge og Ove Sprogøe.

Relaterede kunstnere

Kristian Rusbjerg
Karsten Holm
Kirsten Lehfeldt
Søren Dahl
Lotte Heise
Margaret Lindhardt
Leif Fabricius
Nis Boesdal
Jytte Abildstrøm
Per Pallesen
Ghita Nørby & Lars Hannibal
Søs Egelind

Book Kirsten Lehfeldt

  • - Vælg arrangementstype -
  • Privat
  • Firma
  • Plejehjem
  • Pensionistklub
  • Andet